Social og sundhedsassistent til nattevagt - Område Nord

Har du lyst til at være en betydningsfuld medspiller på et stærkt tværfagligt hold? Så er du den, vi søger.

En af vores kollegaer ønsker at gå på efterløn, så du kan blive vores nye kollega.

Vi er et stærkt tværfagligt hold bestående af sygeplejersker, pædagoger, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere med det fælles mål at kvalitetssikre den grundlæggende, komplekse og akutte sygepleje samt det pædagogiske arbejde, der ydes om natten til en stor borgergruppe fordelt på 8 centre. En fælles faglig, kompetent og dynamisk opgaveløsning, hvor borgerens individuelle behov og ønsker til indflydelse i eget liv er i centrum, med rehabilitering for øje hele døgnet rundt.

"LIVET SKAL LEVES HELE LIVET - OGSÅ OM NATTEN."

Om dig:

Du er en passioneret og arbejdsom social- og sundhedsassistent med masser af gå-på-mod, som har indsigt i dig selv og andre. Du har et positivt livssyn og kan se muligheder frem for begrænsninger. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og er god til at få andre til at følge dig. Du er stabil, arbejder tværfagligt, selvstændigt og systematisk for at opnå resultater.

Du har kørekort - vi stiller bil til rådighed.

Vi kan tilbyde:

  • engagerede kolleger og ledere
  • en spændende organisation, der vil gøre en forskel
  • udfordrende opgaver med mulighed for at sætte sig eget præg og tilføre Nat-gruppen en anden tænkning og tilgang
  • mulighed for at følge borgernes aktuelle behov til dørs ved at deltage i møder med samarbejdspartnere fra det enkelte center
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling ved deltagelse i kurser, undervisning og faglig sparring. Videokonference hver nat med deltagelse af personale fra alle centre.
  • et arbejdsklima, der bygger på åbenhed og tillid.

Yderligere oplysninger:

Samtaler forventes afholdt fredag den 29. marts 2019.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte leder for Nat-gruppen Randers Nord, Merethe Jacobsen 89158961.
 


Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune er der 21 kommunale ældrecentre og et fælles, nyt sundhedscenter midt i Randers, som fokuserer på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgerne. På 10 ældrecentre er der også sundhedsklinikker. Sundheds- og ældreområdet rummer nogle af de største serviceopgaver for kommunen, og næsten hver tredje medarbejder i Randers Kommune arbejder inden for området. Vi bruger årligt over én milliard kroner inden for dette serviceområde. Sundheds- og omsorgsområdet er også et af de serviceområder, hvor kommunen har kontakt med flest borgere. Vi har medarbejdere ansat inden for bl.a. sygepleje, ernæring, social- og sundhed, terapeuter, administrative funktioner og servicemedarbejdere. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk