Område VEST - 2 sygeplejersker til boenheder på Kollektivhuset

NU HAR DU CHANCEN



Kollektivhuset er et af Randers Kommunes arbejdspladser inden for sundhed – og omsorg.


Kollektivhuset ligger i det vestlige Randers tæt på naturen ved Gudenåen og Doktorparken og ved motorvejen.


Vi vægter høj faglighed og der har gennem flere år været ansat sygeplejersker i alle vore boenheder


Den monofaglige sparring fås sammen med sygeplejekolleger fra boenhederne og de to ansatte centersygeplejersker på Kollektivhuset samt sammen med de øvrige centres sygeplejersker i Område Vest.


Du vil som sygeplejerske have stor indflydelse og medansvar i opgaveløsningen. Det er sygeplejersken, der har ansvar for at koordinere den faglige indsats hos borgerne i samarbejde med de So.Su.faglige uddannede kolleger.


Den stigende kompleksitet og arbejdet med og omkring borgerne er med til at udvikle fagligheden kontinuerligt.


Malene, der har været ansat i flere år som sygeplejerske i en boenhed på Kollektivhuset fortæller:

”Jeg tror, det er vigtigt at have fokus på de ting, der er med til at udvikle os som sygeplejersker, vores faglighed og ansvar:

Den tværfaglige og monofaglige sparring fylder rigtig meget og betyder rigtig meget i forhold til udviklingen og kvaliteten af sygeplejen, men også i forhold til udviklingen af dig selv som sygeplejerske.

Samarbejdet med sygehus (temadage) og samarbejdet med Husets læge (statusmøder/konsulenttimer)

Og så syntes jeg jo, der er et rigtigt godt arbejdsmiljø på stedet”


Vi søger to sygeplejersker til hver sin boenhed, den ene er en boenhed for borgere med demens, 32 – 35 timers ugentlig arbejde i dagvagt med få aftenvagter. Der er arbejde i weekends og på helligdage.


Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.


Samtaler forventes afholdt ultimo uge 13 2019.


Yderligere oplysninger kan indhentes hos Centerleder Helle Dreisig, telefon 89 15 88 06.


Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune er der 21 kommunale ældrecentre og et fælles, nyt sundhedscenter midt i Randers, som fokuserer på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgerne. På 10 ældrecentre er der også sundhedsklinikker. Sundheds- og ældreområdet rummer nogle af de største serviceopgaver for kommunen, og næsten hver tredje medarbejder i Randers Kommune arbejder inden for området. Vi bruger årligt over én milliard kroner inden for dette serviceområde. Sundheds- og omsorgsområdet er også et af de serviceområder, hvor kommunen har kontakt med flest borgere. Vi har medarbejdere ansat inden for bl.a. sygepleje, ernæring, social- og sundhed, terapeuter, administrative funktioner og servicemedarbejdere. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk