musikalsk medarbejder til aktivitetstilbud

Er du engageret og kreativ tænkende pædagog, der vil være med til at give borgerne en meningsfuld hverdag? Vil du være med til at gøre en forskel for borgernes livskvalitet?

Boligerne Lene Bredahls Gade i Randers Kommune søger hermed en pædagog eller anden relevant uddannelse til vores samværs og aktivitetstilbud.

Stillingen er på 32-37 timer/uge.

Boligerne Lene Bredahls Gade er et specialiseret tilbud til yngre senhjerneskadede. Stedet består af en døgndel med 24 beboere og et samværs og aktivitetstilbud der bruges af såvel interne som eksterne brugere. Samlet er der 40 brugere.
Beboerne er præget af funktionsnedsættelser der kræver pædagogisk støtte og omsorg.

Vi planlægger og igangsætter, udfører og evaluerer samvær og aktiviteter i tæt samarbejde med brugerne.

Vores nye kollega

  • Har en pædagogisk uddannelse eller anden relevant uddannelse
  • Har gerne neuropædagogisk efteruddannelse
  • Vil bidrage til det gode arbejdsmiljø og den gode tone i samarbejdet
  • Kan køre bus og har kørekort B
  • Skal kunne synge og spille guitar til
  • Er villig til at arbejde dag, aften og weekend og deltage i årlige arrangementer i huset.

Du vil få gode kolleger og et godt arbejdsmiljø præget af humor og hvor arbejdsglæde og det gode samarbejde er i fokus

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst. Principperne om Lokal Løndannelse er gældende. Eventuelle særlige lønkrav bedes anført på ansøgningen.

Ansøgningen med relevant dokumentation skal indsendes via det link, der er angivet i stillingsopslaget.

Yderligere oplysninger og aftaler om besøg i huset

Orienteringsmøde afholdes onsdag den 3. april 2019 kl. 14.00-15.00.
Tilmelding til orienteringsmødet: ha@randers.dk

Henvendelse til samværs og aktivitetstilbuddet Anette Astrup 89 15 67 07 eller leder Bente Østrup Brøgger 8915 6700 eller mobil 23 83 21 17.

Ansøgningsfrist

11. april 2019.

Udvælgelse sker den 23. april 2019 – der udsendes besked om formiddagen.

Samtaler: 24. april 2019 efter kl. 12.00.

 

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

Randers Kommune har cirka 8.500 medarbejdere. Vi arbejder efter byrådets Vision. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. Stabene arbejder på et højt fagligt niveau og understøtter én samlet organisation, en helhedsorienteret ledelse og udvikling. Stabene består af Politik, Jura og Kommunikation, som sorterer under kommunaldirektøren. Stabene Personale & HR, Økonomi, IT & digitalisering sorterer under økonomidirektøren. Vi er i alt cirka 200 medarbejdere

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk