Område VEST - Afløsere til Plejecenter Kildevang

OMRÅDE VEST - Afløsere til Plejecenter Kildevang

Vi har et par afløsere, der nu starter på uddannelse, så derfor kommer vi til at mangle nye afløsere.

Er du social- og sundhedshjælper eller tænker på uddannelse i sundhedsfaglig retning, så er muligheden her for at få noget erfaring i plejen og omgangen med nogle dejlige beboere.

Vi kan tilbyde dag- aften og weekendvagter, som du selv er med til at planlægge.

Der vil også være mulighed for afløsning i Udegruppen.

Nøgleordene i forhold dig er, at du ser beboeren som omdrejningspunkt i arbejdet, og at du er imødekommende, fleksibel og stabil. Så sørger vi for en god introduktion, og nogle kolleger, der har fokus på hinandens trivsel.

Kildevang er et plejecenter i Langå med 52 boliger, og 6 korttidspladser. Du kan finde mere information om Kildevang på www.randers.dk

Yderligere oplysninger

kan fås hos Centerleder Helle Kærgaard telefon 89 15 23 12.

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune er der 21 kommunale ældrecentre og et fælles, nyt sundhedscenter midt i Randers, som fokuserer på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgerne. På 10 ældrecentre er der også sundhedsklinikker. Sundheds- og ældreområdet rummer nogle af de største serviceopgaver for kommunen, og næsten hver tredje medarbejder i Randers Kommune arbejder inden for området. Vi bruger årligt over én milliard kroner inden for dette serviceområde. Sundheds- og omsorgsområdet er også et af de serviceområder, hvor kommunen har kontakt med flest borgere. Vi har medarbejdere ansat inden for bl.a. sygepleje, ernæring, social- og sundhed, terapeuter, administrative funktioner og servicemedarbejdere. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk