Lærer til specialklasse

6 dejlige drenge og et team bestående af 3 lærere og 5 pædagoger søger en ny lærer/kollega pr. 1. april 2019

Opgaven består i dette skoleår af fuldt skema i vores indskolings-specialklasse for børn med specifikke vanskeligheder. Fremadrettet ser du dig selv i hele skoleforløbet fra 0.- 6. klasse i specialafdelingen.

Stillingen er fast og på fuld tid.

Glade børn lærer bedst.

Vores mål er, at alle elever oplever faglig og social trivsel.

Kristrup skole er en skole i udvikling. Den er beliggende i Randers SØ.

Vi har 80 medarbejdere og 640 elever fra 0.-6. klasse, fordelt på 3-4 spor på hver årgang i almen afdelingen. Vi har byens største almen SFO og en juniorklub til vores mellemtrin.

Vores specialafdeling for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder består lige nu af 3 klasser i indskoling og mellemtrin. Der er 8-10 elever i hver klasse. Der er 5 pædagoger og 3,5 lærere i afdelingen. Vi har et SFO-tilbud for vores specialelever til og med 3. klasse. Vi har fokus på det enkelte barns styrker og kompetencer og på at skabe gode rammer og rutiner, der understøtter elevernes individuelle udfordringer.

På Kristrup Skole arbejder vi i Professionelle Læringsfællesskaber på alle niveauer. I fællesskab og ved brug af data spiller vi hinanden gode til gavn for elevernes læring.

I indeværende skoleår har vi bl.a. fokus på ”åbne døre”/de-privatisering, at de dygtige elever bliver dygtigere, den råde tråd i fagene og arbejdet med mål og evaluering.

Vi bruger læringsplatformen Min Uddannelse.

Vi arbejder under overskriften ”Skolen for alle”, idet vi tror på, at (næsten) alle børn kan inkluderes i vores skole, når rammerne er rigtige. Gennem arbejdet med forudsigelighed, struktur og differentiering indrettes skolen, så den passer til eleverne.

Vi indgår i et tæt samarbejde med forældre, daginstitutioner og vores to naboskoler for at skabe trivsel og sammenhæng for eleverne i de forskellige skift.
Vi har en aktiv personaleforening, som bidrager til det gode arbejdsmiljø og fællesskab.

Vores forventninger til dine faglige kompetencer. Du
  • Er uddannet folkeskolelærer, og har allerede erfaring fra praksis.
  • Har dansk for indskoling og mellemtrin som linjefag, og dine øvrige fagkompetencer er målrettet samme målgruppe.
  • Har erfaring fra arbejde med børn med diagnoser.
  • Indgår naturligt i et ligeværdigt samarbejde med lærere og pædagoger i specialafdelingen samt med forældrene til gavn for det enkelte barn og fællesskabet.
  • Er struktureret og tydelig i klasserummet.
  • Har et inkluderende menneskesyn og hjertet på rette sted ift. relationsarbejdet med elever og forældre.
  • Er robust og omstillingsparat.
  • Bidrager med godt humør.

Vi tilbyder
  • Søde elever, der har brug for faste rammer og stabilitet.
  • Plads i et tæt teamsamarbejde.
  • Professionelle lærings-fællesskaber.
  • Engagerede og dygtige kolleger.
  • Tydelig ledelse.
  • Gode forberedelsesfaciliteter.
  • God forældreopbakning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere
For yderligere information om stillingen kontakt Skoleleder Anne-Marie Vitting Christensen på telefon 23 83 88 60 eller SFO-/pædagog-faglig leder Karen-Magrethe Kannegaard-Krogsholt telefon 29 92 88 93.

Læs om os på hjemmesiden www.kristrup-skole.dk eller find os på Facebook

Søg stillingen via rekrutteringssystemet

Ansøgningsfrist
torsdag den 21. februar 2019 kl. 24.00.

Samtaler afholdes i uge 9.

Vi indhenter straffe- og børneattest

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune har vi 19 folkeskoler, tre specialskoler, en ungdomsskole og 5 fritidsklubber for i alt ca. 9.250 børn. Vi skaber den bedste skole i samarbejde med forældre, elever, medarbejdere og det omkringliggende samfund. Derfor har vi handleplanen: Dygtige sammen – læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen. Planen udgør et solidt fundament – både for udviklingen af skolen og trivsel for vores 1.300 medarbejdere på skoleområdet. Kom og bliv en del af vores fællesskab.

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk