Ejendomsserviceteknikerelev til Ejendomsservice

Start din karriere i Randers Kommune – Vi ser muligheder frem for begrænsninger!

Kunne du tænke dig at uddanne dig til ejendomsservicetekniker og lære hvordan du passer og vedligeholder bygninger, varmeanlæg og udendørsarealer samt arbejde med miljø, klima og administration? Vil du udvikle dine faglige, sociale og personlige kompetencer? Så er du måske en af vores nye ejendomsserviceteknikerelever.

Elevtiden
Uddannelsen varer op til 3 år og ni måneder inkl. Grundforløb 1 og 2 og veksler mellem teori og praktik. Skoleforløbene foregår på Aarhus Tech. Du har mulighed for at tilmelde dig Talentspor og få uddannelsen med en række fag på et højere niveau end det obligatoriske.

Praktikstedet
Du bliver tilknyttet Ejendomsservice med arbejdssted i et af de 19 distrikter. Ejendomsservice har ansvaret for administration, drift, vedligehold og anlæg af de kommunale bygninger, samt grønt vedligehold og snerydning på udenoms arealerne i umiddelbar tilknytning til bygningerne.

Vi forventer, at du
  • Kan udvise god adfærd ”i det offentlige”
  • Har kørekort
  • Har teknisk snilde og lyst til praktisk arbejde
  • Er energisk, selvstændig og har lyst til at lære
  • Er opsøgende og engageret i din uddannelse og tager ansvar for egen læring
  • Er åben, udadvendt og har gode samarbejdsevner

Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads med mange udfordringer.
  • En alsidig uddannelse, hvor du kan udfolde dig både personligt og fagligt, og hvor du får mulighed for selv at være med til at præge dit uddannelsesforløb. Du vil få en grundlæggende viden inden for de mange områder, uddannelsen omfatter
  • Mulighed for spændende kreative opgaveløsninger inden for vedligeholdelse af bygningsmasse og udeområder.
  • Et godt netværk med gode kollegaer

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsestidspunkt efter nærmere aftale og tilrettelæggelse i forbindelse med skoleforløb.

Arbejdstiden er 37 timer og i øvrigt efter aftale. Du ansættes efter bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til ejendomsservicetekniker. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Randers Kommune på vores hjemmeside www.randers.dk og uddannelsen som ejendomsservicetekniker på www.aarhustech.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen,
kan du ringe til Hans Jørgen på telefon 61 12 47 05.

Din ansøgning
Begrund hvorfor du ønsker elevplads som ejendomsserviceteknikerelev i Randers Kommune og beskriv, hvorfor vi skal vælge dig.

Send din ansøgning, CV og evt. eksamensbevis fra dit grundforløb elektronisk via vores ansøgningssystem senest den 24. februar 2019. Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis så vedhæft dine standpunktskarakterer.

Alle uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund mv. opfordres til at søge stillingen.

Vi anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen til stillinger i Randers Kommune.

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

Randers Kommune har cirka 8.500 medarbejdere. Vi arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. Miljø- og teknikområdet i Randers Kommune dækker over en bred vifte af service og opgaver inden for miljø, natur, landbrug, trafik, veje, grønne områder, ejendomsdrift mv. I alt er ca. 600 medarbejdere beskæftiget inden for området, som har et samlet årligt driftsbudget budget på over 300 mio. kr. Vi arbejder hver dag på at vedligeholde og udvikle Randers Kommunes fysiske omgivelser og sikre en korrekt og sikker sagsbehandling. Vi leder efter løsninger og skaber resultater. Vores medarbejderstab spænder vidt – fra ufaglærte til højt specialiserede akademikere. Udgangspunktet for os alle er et fælles fundament, der skaber en klar retning for arbejdet og binder organisationen sammen i et udviklende fællesskab.

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk