Studentermedhjælper til indsats vedrørende arbejdsmiljø og sygefravær

Studentermedhjælp

Er du nysgerrig på et job i et større kommunal organisation? Brænder du for at få ting til at ske? Kan du samarbejde med mange forskellige mennesker og faggrupper?

Så har vi muligvis et spændende studiejob til dig!

Jobbets indhold

Børn og Skole i Randers Kommune søger en dygtig studentermedhjælp til at understøtte forvaltningens arbejdsmiljøindsats, herunder nedbringelse af sygefravær på arbejdspladserne. I et tæt samarbejde med kommunens Personale og HR afdeling og vores sekretariatschef bliver dine opgaver blandt andet:
  • At sikre viden om og opfølgning på Arbejdstilsynets besøgsrapporter.
  • At bidrage til at fastholde fokus på et godt arbejdsmiljø på de lokale arbejdspladser gennem udbredelse af redskaber til fastholdelse og trivsel i samarbejde med Personale og HR.
  • At guide og inspirere forvaltningens ledere i deres indsatser for nedbringelse af de ansattes sygefravær, bl.a. gennem udbredelse af viden om området.

Stillingen er nyoprettet og udvikles i samarbejde med den ansatte studentermedhjælp.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe god dialog med mange forskellige mennesker og faggrupper.
  • Har en relevant studiebaggrund, eksempelvis fra en samfundsvidenskabelig uddannelse.
  • Er serviceminded og løsningsorienteret.
  • Har et godt humør og møder andre mennesker åbent og positivt.

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende og udfordrende arbejde, tæt på både forvaltningsledelsen og de decentrale arbejdspladser.
  • Ansvar og stor medindflydelse på dine opgaver samt mulighed for at sætte dit præg på opgaveløsningen.
  • Et fleksibelt og godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde mellem medarbejdere og afdelinger prioriteres højt, og hvor omgangstonen er uformel.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Hvem er vi?

Du vil arbejde i Børn og Skole forvaltningen i Randers Kommune, som omfatter ca. 3.100 medarbejdere og 60 ledere fordelt på skoler, dagtilbud og familieområdet. Du vil blive en del af Børn og Skole sekretariatet, hvor der er ansat ca. 30 engagerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund.

Du vil referere til sekretariatschefen og indgå i et team, der løser opgaver på tværs af hele forvaltningen.

For yderligere information om stillingen kontakt venligst sekretariatschef Birgitte Guldberg på 3068 6522. Ansættelse vil ske i henhold til den gældende overenskomst.

Samtaler afholdes den 6. februar 2019.

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

Randers Kommune har cirka 8.500 medarbejdere. Vi arbejder efter byrådets Vision. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. Stabene arbejder på et højt fagligt niveau og understøtter én samlet organisation, en helhedsorienteret ledelse og udvikling. Stabene består af Politik, Jura og Kommunikation, som sorterer under kommunaldirektøren. Stabene Personale & HR, Økonomi, IT & digitalisering sorterer under økonomidirektøren. Vi er i alt cirka 200 medarbejdere

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk