Idrætskonsulent med ansvar for eliteområdet

Randers kommune søger en kollega som brænder for at udvikle fremtidens idrætstalenter

Randers Kommune søger pr. 1. marts 2019 en dygtig idrætskonsulent med ansvar for eliteområdet og som kan fastholde Randers Kommunes position som en af de førende Team Danmark eliteidrætskommuner i landet. Randers Kommune har været elitekommune gennem de sidste 12 år.

Du bliver omdrejningspunktet for udviklingen af talent- og elitearbejdet i Randers Kommune gennem implementeringen af vores nye ambitiøse elitekommuneaftale mellem Randers Kommune og Team Danmark.

Vi søger en kollega som brænder for at udvikle fremtidens idrætstalenter. Du skal have erfaring og indsigt i talent- og eliteidrættens verden og skal befinde du dig godt både bag et skrivebord og ude i foreningerne. Du skal være god til at organisere og have en struktureret tilgang til opgaveløsning. I dit arbejde skal du samarbejde og indgå i et komplekst felt af interesser, der både rummer talenter, forældre, trænere, uddannelsesinstitutioner, undervisere, kommunale embedsmænd og politikere. Hvis du kan det - er du måske Randers Kommunes nye idrætskonsulent på eliteområdet.

Stillingen hører til i kultur- og fritidsafdelingen, der er en del af forvaltningen Sundhed, Kultur og Omsorg, som har til huse i administrationsbygningen på Laksetorvet.

Arbejdet omfatter primært følgende opgaver

  • Som Randers Kommunes elitekoordinater er du bindeleddet til Team Danmark
  • Implementere elitekommuneaftalen mellem Team Danmark og Randers Kommune
  • Koordinator mellem de unge talenter, klubberne, Team Danmark, forbund, de lokale undervisningsinstitutioner og kommunens forvaltninger
  • Aktivt opsøgende arbejde i relevante klubber er en naturlig del af opgaverne
  • Medvirke i udvælgelsen af elever til udvalgte idrætsklasser
  • Rådgive, uddanne og samarbejde med trænere og ledere i de lokale klubber
  • Indgå i Team Danmarks netværk for elitekommuner
  • I samarbejde med Eventafdelingen planlægge årlig sportsfest med prisuddeling for sportsudøvere
  • Sagsbehandling og administrative opgaver
  • Sekretær for elitekoordineringsudvalget, sportsrådet og uddannelsesrådet.

Du skal være forberedt på at jobbet kræver fleksible arbejdstider – hvor en del af arbejdet skal udføres i eftermiddags- og aftentimerne og enkelte weekends.

Vi forventer, at du har

  • Relevant uddannelse i forhold til stillingen
  • Praktisk erfaring med talentudvikling og eliteidræt
  • Stærke skriftlige og mundtlige kommunikations- og formidlingskompetencer
  • Stærke koordinerende evner af mange forskelligartede opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt, praktisk og strategisk med udviklingen af eliteidræt
  • Erfaring med arbejdet i en idrætsorganisation eller lignende
  • Evner at skabe fremdrift og arbejde selvstændigt, og samtidig indgå i opgaveløsning i et bredt samarbejde med kollegaer internt og eksternt
  • Nysgerrig og innovativ og samtidig systematisk og organiseret
  • Lyst til at være en del af et aktivt team – hvor der kan være kort vej fra tanke til handling
  • Kørekort og egen bil.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling
  • Et spændende og udfordrende job, med mulighed for selv at være med til at forme arbejdsopgaver og din hverdag
  • Engagerede og samarbejdsvillige kollegaer
  • En venlig, uformel og ofte humørfyldt omgangsform
  • Flextid - det vil sige at du selv tilrettelægger arbejdstiden tilpasset aktiviteter og sæson.

Arbejdskultur i Kultur og fritidsafdelingen

I kultur- og fritidsafdelingen har vi et højt ambitionsniveau og vi stiller store krav til hinanden. Vi forventer dygtige og engagerede medarbejdere, som alle yder deres bedste. Samtidig gives medarbejderne de bedst mulige rammer, så disse forventningerne kan imødekommes.

Vores faglighed, samarbejde, ordentlighed samt en god kommunikation er de bærende elementer i vores samarbejde med borgere og fritidsbrugere.

Du bliver en del af kultur- og fritidsafdelingens team på 16 medarbejdere, som i dag består af medarbejdere som administrerer folkeoplysningsloven, kultur-, fritid- og idrætskonsulenter, havnefoged, landskabsingeniør, landskabsarkitekt samt journaliststuderende.

I kultur- og fritidsafdelingen er der gode muligheder for indflydelse og udvikling samt faglig sparring.

Yderligere oplysninger

Se mere om talent- og elitearbejdet på www.eliteidraet.randers.dk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kultur- og fritidschef Claus Engstrup tlf. 51 56 28 24 eller breddeidrætskonsulent Jesper Jakobsen tlf. 51 56 20 20.

Ansøgningsfrist

Ansøgning med relevant dokumentation modtages kun via ansøgeportalen på www.randers.dk senest mandag den 21. januar 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 29. januar 2019.
​​​​​​​
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune hører kulturområdet under Sundhed, Kultur og Omsorg. Vi arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. På kulturområdet samarbejder vi med frivillige og foreninger, arbejder inden for kunst- og kulturområdet og har ansvaret for bibliotekerne i kommunen og for kulturinstitutioner som Værket og Museum Østjylland. Vi er medarbejdere med en række forskellige funktioner. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk