Arkæologisk museumsinspektør til Museum Østjylland i Grenaa

Har du lyst til at være en del af et museum i rivende udvikling i et område med enestående arkæologiske lokaliteter og miljøer af national betydning?

Museum Østjylland søger en arkæologisk museumsinspektør med arbejdsplads i Grenaa. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2019 eller før.

Som museumsinspektør kommer du til at arbejde med sagsbehandling og udgravninger indenfor museets arkæologiske ansvarsområde samt med forskning i et enestående kildemateriale og formidling af forskningsresultaterne, ligesom du kommer til at indgå i museets øvrige arbejde.

Vi tilbyder dig 70 engagerede og dygtige kollegaer, en arbejdsplads i udvikling og spændende udfordringer med plads til selvstændighed. Du vil komme til at arbejde på et visionært museum med muligheder for selv at sætte dit præg på hverdagen og museets aktiviteter og udvikling, ikke mindst i det arkæologiske team som for nylig har været igennem et større generationsskifte. I forlængelse heraf er Museum Østjylland særligt interesseret i personer med erfaring og interesse inden for stenalderen, og navnlig den ældre del.

Museum Østjylland, der er et af Danmarks største lokalhistoriske museer, er til stede i Randers, Grenaa og Ebeltoft. Det arkæologiske team dækker Norddjurs-, Syddjurs og Randers kommune og har i de senere år foretaget ca. 40 arkæologiske forundersøgelser/undersøgelser om året.

Jobprofil

Stillingsbetegnelse: Museumsinspektør

Organisatorisk indplacering: Inspektøren ansættes i museets afdeling for Kulturarv & Kulturarvsforvaltning. Afdelingen rummer faglige teams af henholdsvis historikere, arkæologer og arkivarer med hver deres overinspektør, som refererer til en afdelingsleder.

Tjenestested: Tjenestestedet er Museum Østjyllands hus i Grenaa. En del af arbejdstiden kan forventes at skulle tilbringes i museets øvrige lokationer i Randers og Ebeltoft.

Som Museumsinspektør i museets arkæologiske team, skal du

  • Indgå i museets varetagelse af kap. 8 arbejdet, i såvel byggesagsbehandling, lokalplansarbejde og rådgivning af bygherrer som administrativ opfølgning
  • Deltage i udgravninger i hele museets ansvarsområde
  • Deltage i undersøgelser, forskning og formidling
  • Arbejde tæt sammen med andre faggrupper på museet og med museets mange samarbejdspartnere.

Personprofil

Faglige kompetencer og erfaringsgrundlag
  • Gerne ph.d. i forhistorisk arkæologi, men cand. mag og mag. art opfordres også til at søge
  • Solid erfaring med arkæologisk gravearbejde, navnlig stenalder vil være en fordel
  • Interesse for og erfaring med stenalder, gerne ældre stenalder
  • Interesse for og erfaring med kap. 8 arbejde
  • Brede it kompetencer og indgående kendskab til GIS
  • Bred erfaring med museumsarbejde og formidling
  • Blik for den gode historie samt evnen til at udvikle denne gennem din forskning
  • Evne til at koble forskning og formidling.

Personlige kompetencer
  • Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og følger tingene til dørs
  • Du har gode samarbejdsevner og gode kommunikationsevner
  • Du kan arbejde såvel selvstændigt som i team.

Tiltrædelse

1. april 2019 eller før.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist 31. januar 2019.

Samtaler forventes afholdt i uge 8.

Yderligere oplysninger

Læs mere om museet på www.museumoj.dk, og send din ansøgning elektronisk via Randers Kommunes elektroniske ansøgningssystem.

Har du spørgsmål til stillingen eller til Museum Østjylland, kan du kontakte afdelingsleder Vibeke D. Hansen på 50 59 49 80.

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune hører kulturområdet under Sundhed, Kultur og Omsorg. Vi arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. På kulturområdet samarbejder vi med frivillige og foreninger, arbejder inden for kunst- og kulturområdet og har ansvaret for bibliotekerne i kommunen og for kulturinstitutioner som Værket og Museum Østjylland. Vi er medarbejdere med en række forskellige funktioner. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk