Elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen

Vil du gerne uddannes til at kunne gøre en forskel?

Vi søger elever til uddannelsen med en ansættelse på 37 timer om ugen. Arbejdsdage kan ligge både på hverdage og i weekender. Arbejdstiden vil primært være i dagvagter. Aften- og nattevagter kan forekomme.

Dit uddannelsesforløb vil foregå i tæt samarbejde med Randers Social- og Sundhedsskole og være opbygget således, at du skiftevis er på Social- og Sundhedsskolen og i praktik på ældreområdet i Randers Kommune.

Ældreområdet i Randers består af tre områder, Nord, Syd og Vest, og du vil i dine to praktikker være tilknyttet et af områderne.

I praktikken vil du skulle arbejde tæt sammen med en uddannelseskoordinator og en vejleder, således at din teori fra Social- og Sundhedsskolen bliver brugt i et samarbejde med borgerne og i et arbejdsfællesskab med kolleger.

På Social- og Sundhedsskolen vil du modtage dialogbaseret og praksisnær undervisning. Du vil være tilknyttet en kontaktlærer og have mulighed for vejledning og støtte.

En forudsætning for at du kan starte som social- og sundhedshjælperelev er, at du har gennemført Sosu-Grundforløb 2 eller er Realkompetencevurderet til at have tilsvarende forudsætninger.

Vi forventer, at du

  • er engageret og fleksibel
  • møder stabilt og er målrettet i forhold til din uddannelsesplan
  • tager ansvaret for at kunne gennemføre uddannelsen
  • arbejder professionelt i forhold til borgerne
  • arbejder ud fra borgerens ønsker og behov.

Vi tilbyder

  • God introduktion
  • Sammenhæng mellem forløbet på Social- og Sundhedsskolen og praktikforløbet på Ældreområdet
  • En vejleder i praktikken og en kontaktlærer på Social- og Sundhedsskolen
  • Et inspirerende og reflekterende læringsmiljø.


Du kan læse yderligere om uddannelsen på Randers Social- og sundhedsskoles hjemmeside.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst.

Yderligere informationer

Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig Bente Juulsgaard på tlf. 89 15 19 51 eller administrativ medarbejder Henny Bidstrup tlf. 89 15 18 73.

Ansøgningsfrist

Ansøgning sendes via Randers kommunes hjemmeside senest den 25. januar 2019.

Vi forventer at afholde samtaler den 7. februar 2019.


Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune er der 21 kommunale ældrecentre og et fælles, nyt sundhedscenter midt i Randers, som fokuserer på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgerne. På 10 ældrecentre er der også sundhedsklinikker. Sundheds- og ældreområdet rummer nogle af de største serviceopgaver for kommunen, og næsten hver tredje medarbejder i Randers Kommune arbejder inden for området. Vi bruger årligt over én milliard kroner inden for dette serviceområde. Sundheds- og omsorgsområdet er også et af de serviceområder, hvor kommunen har kontakt med flest borgere. Vi har medarbejdere ansat inden for bl.a. sygepleje, ernæring, social- og sundhed, terapeuter, administrative funktioner og servicemedarbejdere. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk