Område NORDS Natteam, pædagog med pleje- og medicinerfaring

Område NORDS Natteam, pædagog med pleje- og medicinerfaring

Da én af vores erfarne nattevagter har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en pædagog til nattevagt 28 timer pr. uge. Hos os er du aldrig alene, du har altid en kollega tæt på.

Vil du arbejde i et unikt plejeteam med afsæt i kerneopgaven.

"LIVET SKAL LEVES - HELE LIVET"

Du vil være med til at løfte og styrke kvaliteten om natten med udgangspunkt i borgernes behov måske med en anden tænkning.

Du skal have lyst til at arbejde med at kvalitetssikre den hjælp, der ydes om natten til en stor borgergruppe fordelt på 8 centre, hvilket betyder, at der flyttes rundt efter kompetencer.

Vi er en dynamisk arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø, faglig udvikling, høj kvalitet i pleje og dokumentation. Vi lægger stor vægt på tværfaglighed og teamsamarbejde.

Hos os er kvalitet, trivsel og det gode liv i højsæde.

Kerneydelser

  • Pleje- og omsorgsopgaver udføres med høj faglig kvalitet
  • Støtte beboerne i at bevare ressourcer, værdighed og livsglæde
  • Skabe tryghed og liv gennem nærvær og dialog
  • Samarbejde med beboere og pårørende om at opretholde relationer og netværk
  • Dokumentation i borgerjournal

Dine kompetencer

  • Du er engageret, nysgerrig og har en positiv tilgang til dit arbejde
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du er åben, ser muligheder og tør føre dem ud i livet
  • Du vægter samarbejde med dine kolleger højt
     

Sidste ansøgningsfrist

den 14. januar 2019. Samtaler den 20. januar 2019.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen,

kan leder Merethe Jacobsen kontaktes på telefon 89 15 89 61.


Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune er der 21 kommunale ældrecentre og et fælles, nyt sundhedscenter midt i Randers, som fokuserer på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgerne. På 10 ældrecentre er der også sundhedsklinikker. Sundheds- og ældreområdet rummer nogle af de største serviceopgaver for kommunen, og næsten hver tredje medarbejder i Randers Kommune arbejder inden for området. Vi bruger årligt over én milliard kroner inden for dette serviceområde. Sundheds- og omsorgsområdet er også et af de serviceområder, hvor kommunen har kontakt med flest borgere. Vi har medarbejdere ansat inden for bl.a. sygepleje, ernæring, social- og sundhed, terapeuter, administrative funktioner og servicemedarbejdere. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.

Søger du job i Randers Kommune, og bor du her ikke, så går du måske med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent, Mari-Louise Olsson Hattesen på 20465374 eller velkommen@randers.dk og hør, hvad Randers kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.velkommen.randers.dk