Område SYD - Ergoterapeut til sagsbehandling af hjælpemidler

Har du lyst til at hjælpe os med sagsbehandling af hjælpemidler, forflytning, lejring og være støttende i den rehabiliterende tankegang indtil den 30 juni 2019, så er stillingen måske noget for dig

I Træning- og Aktivitet SYD arbejder vi med afsæt i den rehabiliterende tankegang. Du bliver en del af gruppen, der arbejder med sagsbehandling af hjælpemidler efter Servicelovens §112 og §113b samt forflytningsarbejdet i plejen i område SYD. Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde i både borgers hjem og på plejecenter.

Vi søger en person, der

  • er fagligt velfunderet, har erfaring med sagsbehandling af hjælpemidler og forflytningsundervisning
  • kan arbejde tværfagligt med borgerens mål for øje
  • har erfaring med og gode kompetencer i formidling og vidensdeling
  • har lyst til og interesse for at arbejde med geriatriske borgere
  • er udadvendt, aktiv og igangsættende
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan være fleksibel og arbejde struktureret i forhold til opgaveløsningen.


Vi tilbyder

  • et godt arbejdsmiljø og en røgfri arbejdsplads
  • en stilling med selvtilrettelæggende arbejdstider
  • stor frihed under ansvar
  • god faglig sparring
  • en stor flok engagerede og fagligt velfunderede kollegaer
  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder brugerorienteret og tværfagligt på at skabe gode og kvalitative tilbud til borgerne i Område SYD.


Område SYD dækker det geografiske område syd for byen og en del af det sydlige centrum af Randers bykerne. Trænings- og aktivitetsgruppen er fordelt på fem plejecentre med en fælles trænings- og aktivitetsleder. (Den ledige stilling er placeret med udgangspunkt fra områdecenter Lindevænget, Vestergade 62, 8900 Randers C.)

Vi er en blandet flok af fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, hjælpere, beskæftigelsesvejledere og sygehjælpere - i alt 45 personer, der glæder sig til at få en ny kollega.

Løn
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere informationer
Har annoncen vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte ergoterapeut Charlotte Sølvsten på tlf. 20 49 97 13 dagligt mellem kl. 8.00-9.00, eller trænings- og aktivitetsleder Rigmor Farup-Hansen på mail rigmor.nordmand.farup-hansen@randers.dk med spørgsmål eller ønske om opringning efter kl. 16.00.

Ansøgningsfrist
Stillingen skal søges elektronisk og vi skal have din motiverede ansøgning senest søndag den 18. november 2018.

Ansættelsessamtalerne afholdes torsdag den 22. november 2018 efter telefonisk indkaldelse.

Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.


Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune er der 21 kommunale ældrecentre og et fælles, nyt sundhedscenter midt i Randers, som fokuserer på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgerne. På 10 ældrecentre er der også sundhedsklinikker. Sundheds- og ældreområdet rummer nogle af de største serviceopgaver for kommunen, og næsten hver tredje medarbejder i Randers Kommune arbejder inden for området. Vi bruger årligt over én milliard kroner inden for dette serviceområde. Sundheds- og omsorgsområdet er også et af de serviceområder, hvor kommunen har kontakt med flest borgere. Vi har medarbejdere ansat inden for bl.a. sygepleje, ernæring, social- og sundhed, terapeuter, administrative funktioner og servicemedarbejdere. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.