Engageret viceskoleleder søges til Korshøjskolen

Engageret viceskoleleder til Korshøjskolen

Randers Kommune søger en ny viceskoleleder til Korshøjskolen, da den forhenværende er blevet ansat som skoleleder sammesteds.

Korshøjskolen er en to-sporet, afdelingsopdelt skole med lige godt 400 elever. I skolens SFO er der cirka 100 børn. Skolen har næste skoleår to specialklasser for udskolingselever med moderate generelle indlærings-vanskeligheder. Der er ansat 29 lærere, 8 pædagoger, en skolesekretær og en køkkenmedarbejder i det kommende skoleår.

Skolen er beliggende i Harridslev nord for Randers Fjord og få kilometer uden for Randers by. Skolen er bygget i 1965.
Foruden dig består skolens ledelsesteam af en SFO- og indskolingsleder og skolens nye skoleleder.

Vi er optaget af folkeskolereformens forskellige elementer, ikke mindst at forbedre elevernes motivation og faglige resultater bl.a. gennem synlig læring og læringsmålstyret undervisning. Desuden bliver et væsentligt indsatsområde at forbedre skolens evne til at inkludere elever med særlige behov. Derfor er vi godt i gang med at udvikle Korshøjskolen som et professionelt læringsfællesskab med høj professionel kapital, herunder at udvikle vores praksis vedrørende refleksive samtaler med fokus på elevernes læring. Der er i øvrigt en flerårig tradition for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Vi søger en viceskoleleder, der har lyst, mod og evne til at indgå i ledelsen af en folkeskole i udvikling og fremdrift, som kan håndtere en udstrakt selvforvaltning, og som er en inspirerende og initiativrig igangsætter inden for det faglige, det pædagogiske og ledelsesmæssige felt – gerne med erfaring med organisering af inklusionsindsatser på skoleniveau. Vi søger en viceskoleleder, gerne med ledelseserfaring, der går forrest, når der skal nytænkes, forandres og forankres. Vi forventer desuden, at du er tydelig og klar i din kommunikation såvel eksternt som internt. Sammen med ledelsesteamet forventes du at udnytte Korshøjskolens personlige, faglige og økonomiske ressourcer optimalt i en proces- og løsningsorienteret ledelse, hvor dit fokus er elevernes udvikling og læring.


Vi forventer derfor, at

  • du har pædagogiske visioner, administrativt overblik og tæft, kan samle, kommunikere, skabe tillid/respekt, vil og tør tage beslutninger og delegere til yderste led i organisationen
  • du medvirker til videreudvikling af samarbejdet mellem kommunens øvrige ledere og forvaltning
  • du vil udfordre og turde tage fat om konflikters håndtering og løsning
  • du indgår aktivt i ledelsesteamet
  • du er anerkendende, åben og lyttende og medvirker ved skabelse af rammer for personalets faglige og professionelle udvikling
  • du ser muligheder frem for begrænsninger.


Vi tilbyder

  • en skole, hvor dialog og åbenhed er grundelementer i vores samarbejdsklima.
  • en skole, hvor udvikling skabes i tæt sammenspil mellem ledelse og medarbejdere
  • et udviklingsorienteret og engageret personale
  • et positivt samarbejde med forældrene og skolebestyrelsen
  • frem for alt skønne og glade børn!


Yderligere oplysninger 
For yderligere oplysninger kontakt skoleleder Jim Knudsen på 89 15 47 02 eller 30 47 78 12 og aftal gerne et besøg.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Ansøgning 
Ansøgning, CV og kopi af relevant dokumentation sendes via det elektroniske ansøgningssystem.

Vi forventer at afholde første samtalerunde onsdag den 13. juni og anden samtalerunde onsdag den 20. juni.


Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

Randers Kommune har i alt cirka 8.500 medarbejdere, der arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi har fokus på muligheder og løsninger. I Børn og Skole har vi ansvar for driften og udviklingen på en lang række spændende områder. I de kommunale dagtilbud og folkeskoler arbejder pædagoger og lærere med at udvikle børnene både fagligt og socialt. I Børn og Familie yder vi hjælp og støtte til børn og unge med særlige behov og deres familier.