To faste stillinger som social- og sundhedsassistent med timetal efter ønske og arbejde gennemsnitlig hver 3 weekend

Her finder du alle ledige stillinger i Randers Kommune

Ude-distriktet Kollektivhuset, Område VEST søger to dygtige social- og sundhedsassistenter

Stillingerne er i blandede vagter dag/aften, med arbejde gennemsnitlig hver 3. weekend over 12 uger. Timetal er ikke fastsat endnu og derfor efter ønske.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 2. januar 2018 eller snarest herefter.

Udegruppen har base på kollektivhuset Randers NV og løser både planlagte og akutte opgaver i område vest. Medarbejdergruppen er en sammensætning af sosu-hjælpere og assistenter samt 1 distriktssygeplejerske.

Gruppen er inddelt i 3 teams: Hornbæk, Kollektivhuset og Stevnstrup. Der arbejdes primært i eget team, men der kan forekomme opgaver på tværs af teams.

Kvalifikationer der søges:
  • Du skal være uddannet SOSU assistent
  • Du skal være serviceminded
  • Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer
  • Du skal have interesse i at arbejde tværfagligt
  • Du skal have kørekort
  • Du skal kunne tage ansvar for komplekse plejeopgaver og være reflekterende overfor den måde opgaverne løses på
  • Du skal kunne tænke rehabilitering ind i hverdagen og inddrage borgerens egne ressourcer og værdier.

Vi tilbyder:
  • God introduktion
  • En gruppe engagerede kollegaer der er fokus på hinandens trivsel
  • Høj faglighed med tætsamarbejde mellem faggrupper
  • Stort fokus på faglighed og tværfagligt samarbejde
  • En borgergruppe med forskellige behov og derfor stor mulighed for udvikling
  • Sparring i det tværfaglige samarbejde og indflydelse på den måde opgaverne løses på

For yderlig information kontakt distriktsleder Nadia Fjelde på tlf. 89 15 88 09 eller på mail: Nadia.Fjelde@randers.dk.

Stillingen aflønnes efter regler om Ny Løn og i henhold til gældende overenskomst.

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag elektronisk senest den 17. december 2017 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler afholdes den 21. december, du indkaldes til samtale pr. mail.

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune er der 21 kommunale ældrecentre og et fælles, nyt sundhedscenter midt i Randers, som fokuserer på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgerne. På 10 ældrecentre er der også sundhedsklinikker. Sundheds- og ældreområdet rummer nogle af de største serviceopgaver for kommunen, og næsten hver tredje medarbejder i Randers Kommune arbejder inden for området. Vi bruger årligt over én milliard kroner inden for dette serviceområde. Sundheds- og omsorgsområdet er også et af de serviceområder, hvor kommunen har kontakt med flest borgere. Vi har medarbejdere ansat inden for bl.a. sygepleje, ernæring, social- og sundhed, terapeuter, administrative funktioner og servicemedarbejdere. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.