Lærer til specialklasse Grønhøjskolen

Her finder du alle ledige stillinger i Randers Kommune

Special lærer til Tørring Skole. Genopslag

Grønhøjskolen udvider elevtallet i specialklasserne, Tørring Skole. Vi søger derfor en lærer, som sammen med de øvrige lærere og pædagoger i mellemgruppen, kan varetage undervisningen pr. 1. februar 2018

Tørring Skole er en specialklasserække med i alt ca. 61 børn i alderen fra 7-16 år delt i fem grupper: indskoling, mellemgruppe og udskoling. Undervisningen foregår dels på Grønhøjskolen og dels på Tørring Ridecenter. Skolen er placeret 18 km nordøst for Randers i naturskønne omgivelser.

Det er børn med meget forskellige vanskeligheder, men fælles for dem alle er, at de hver dag har behov for at blive mødt af voksne, der kan rumme og udfordre dem fagligt, emotionelt og socialt.

Børnegruppen er meget givende og positivt indstillet overfor voksne, der har noget på hjerte og evner at møde dem, hvor de er. Det er børn, der har masser af potentiale, humor og livserfaring.

Vi tilbyder et tæt teamsamarbejde i de fem grupper. Vi arbejder med ressourcetænkende pædagogik, de gode relationer og tager udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer. Vi har et udvidet samarbejde med forældrene. Vi arbejder ud fra inklusionstanken.

Vi søger en fagligt dygtig, tydelig og robust lærer, med hovedvægt på det naturfaglige område. Du skal have erfaring med børn og unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Desuden vil vi gerne fagligt styrkes i kreative fag som håndværk og design og billedkunst. Du skal have et godt overblik og være vedholdende i forhold til at sætte en tydelig struktur for vores børn. Du skal have naturlig autoritet og være i stand til at bevare et professionelt fokus i pressede situationer.

Du er meget velkommen til at kontakte koordinator i Tørring Else Marie Frandsen 61 74 82 38 eller skoleleder Peter Sabroe 89 15 46 60 / 25 38 31 67 for nærmere oplysninger.

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest søndag den 17. december 2017.

Der planlægges samtaler den 20. december 2017 på Grønhøjskolen.

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune har vi 19 folkeskoler, tre specialskoler, en ungdomsskole og 5 fritidsklubber for i alt ca. 9.250 børn. Vi skaber den bedste skole i samarbejde med forældre, elever, medarbejdere og det omkringliggende samfund. Derfor har vi handleplanen: Dygtige sammen – læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen. Planen udgør et solidt fundament – både for udviklingen af skolen og trivsel for vores 1.300 medarbejdere på skoleområdet. Kom og bliv en del af vores fællesskab.