Engageret fysioterapeut

Her finder du alle ledige stillinger i Randers Kommune

Engageret fysioterapeut til Vesterbakkeskolen i Randers

Har du lyst til at varetage undervisningsrelateret og vedligeholdende sansemotorisk træning, i et tæt tværfagligt samarbejde med Vesterbakkeskolens øvrige personale?

Da vores fysioterapeut har valgt at gå på pension, søger vi pr. 1. januar 2018 (eller snarest derefter) en ny fysioterapeut. Stillingen er på fuld tid.

Vesterbakkeskolen er en af Randers Kommunes specialskoler for elever med vidtgående og varigt nedsatte funktionsevner. Skolens målgruppe er elever inden for autismespektret, elever med generelle udviklingsforstyrrelser, funktionsnedsættelse og elever med socio-emotionelle udviklingsforstyrrelser.

Vesterbakkeskolen har p.t. 114 elever fordelt på 0. - 10. klasse. Langt de fleste elever går i SFO. Undervisningen og aktiviteter tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang og bygger på den enkelte elevs ressourcer.

På skolen er der ansat 110 medarbejdere fra forskellige faggrupper, som alle arbejder sammen i tværprofessionelle læringsfællesskaber om at skabe læringsmålstyret undervisning. Der stilles store krav til et intensivt forældresamarbejde, samt en deprivatiseret praksis i klasserne.

På skolen skal du indgå i teamet omkring de klasser, som eleverne er en del af, samt deltage i klassernes almindelige teamsamarbejde.


Vi forventer, at du:

  • Er uddannet fysioterapeut og er fagligt velfunderet
  • Kan arbejde selvstændigt, velstruktureret og medvirke i supervision
  • Er god til at skabe kontakt til børn og motivere dem
  • Er robust og kan udvise både empati og autoritet
  • Har gode tværfaglige samarbejdsevner
  • Kan bidrage med en positiv tilgang til kolleger, forældre og opgaver.
 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse.

Ved ansættelsen indhentes straffe- og børneattest, samt evt. referencer fra tidligere arbejdssted.

Ansøgningsfrist er mandag den 11.december 2017. Samtaler forventes afholdt torsdag den 14. december 2017.

Nærmere oplysninger om stillingen fås hos skoleleder Klaus Viggers, tlf. 8915 4260 eller viceskoleleder Esben Horn Risgaard, tlf. 89 15 42 63.

Ansøgning med relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem.


Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune har vi 19 folkeskoler, tre specialskoler, en ungdomsskole og 5 fritidsklubber for i alt ca. 9.250 børn. Vi skaber den bedste skole i samarbejde med forældre, elever, medarbejdere og det omkringliggende samfund. Derfor har vi handleplanen: "Dygtige sammen – læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen." Planen udgør et solidt fundament – både for udviklingen af skolen og trivsel for vores 1.300 medarbejdere på skoleområdet. Kom og bliv en del af vores fællesskab.