Barselsvikariat, lærer på Assentoftskolen

Her finder du alle ledige stillinger i Randers Kommune

Barselsvikariat, lærer

Assentoftskolen i Randers SØ har brug for en barselsvikar.

Begrundet i lykkelige omstændigheder opslår Assentoftskolen et barselsvikariat begyndende i uge 43, mandag den 23/10 og frem til elevernes sommerferie ultimo juni måned 2018.
 
Assentoftskolen er afdelingsopdelt og en af byens store folkeskoler med omkring 700 elever. Skolen er beliggende naturskønt i Randers SØ, tæt ved nyanlagt motortrafikvej, mindre end 10 km fra Randers Centrum og en god halv times kørsel fra Aarhus.
Vi sætter den faglige overligger højt og er en udviklingsorienteret skole med engagerede medarbejdere, interesserede og positive forældre og nysgerrige og læringsparate børn og unge. I de seneste år har Assentoftskolen bl.a. arbejdet med CL og LP-modellen. De kommende år har vi fortsat fokus på udvikling af Professionelle Læringsfællesskaber, PLF 2, et nyt treårigt udviklingsprojekt med deltagelse af alle kommunens skoler.
 
Vi søger en lærer til at undervise i følgende fag: 5. klasse dansk, historie, kristendomskundskab og billedkunst i 5.- og 2. klasse. Andre fag kan komme på tale, hvis du har ønsker om dette. Du vil blive tilknyttet teamet på 5. årgang. Har du et ønske om at arbejde på nedsat tid, er vi åbne for at opfylde dette.
 
  • har du kompetencer i ovennævnte fag?
  • brænder du for lærerjobbet?
  • er du en tydelig og anerkendende voksen, der kan sætte dagsorden og evner at lede en klasse?

Så ser vi gerne en ansøgning fra dig senest den 28/9. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 40.

Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens leder Carsten F. Andersen på 30 56 34 49/89 15 40 60 eller viceskoleleder Inge Christensen 89 15 40 65.

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune har vi 19 folkeskoler, tre specialskoler, en ungdomsskole og 5 fritidsklubber for i alt ca. 9.250 børn. Vi skaber den bedste skole i samarbejde med forældre, elever, medarbejdere og det omkringliggende samfund. Derfor har vi handleplanen: Dygtige sammen – læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen. Planen udgør et solidt fundament – både for udviklingen af skolen og trivsel for vores 1.300 medarbejdere på skoleområdet. Kom og bliv en del af vores fællesskab.