Rengøringsassistent til Ejendomsservice

Her finder du alle ledige stillinger i Randers Kommune

Brænder du for at arbejde med rengøring på højt kvalitetsniveau, så er du måske den nye medarbejder vi står og mangler i Ejendomsservice.

Rengøring og Rådhusservice er en sektion under Ejendomsservice hørende til Randers Kommune. Vi beskæftiger os med rengøring og service på et højt kvalitetsniveau. Hos Ejendomsservice forvalter vi kommunens bygninger med det mål, at sikre høj kvalitet. Ejendomsservice har i alt ca. 300 ansatte fordelt på tre sektioner.

Vi søger en rengøringsassistent 37 timer pr. uge i et vikariat på 12 måneder med mulighed for evt. fastansættelse. Du vil blive en del af vores Flyverteam/afløserkorps på 4 medarbejdere, som sikrer at rengøringen udføres på institutionerne, når den faste medarbejder har ferie, fri og lign.
Arbejdstiden vil være tidlig morgen, med varierende mødetidspunkter. Arbejdsstederne vil være skiftende.

Vi forventer, at du
  • har erfaring med rengøring
  • er kvalitetsbevidst
  • kan bevare overblikket
  • kan arbejde selvstændig og struktureret
  • er ansvarsbevidst og fleksibel
  • har gode samarbejdsevner
  • er robust og kan agere i en travl hverdag
  • har kørekort (bil vil blive stillet til rådighed)
  • er serviceminded og kan tale og forstå dansk
 
Vi kan tilbyde
  • grundig instruktion og oplæring
  • gode kollegaer
  • ordnede forhold
  • et godt arbejdsmiljø
  • en anerkendende ledelse

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat snarest, men vi venter gerne på den rette person.

Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning med CV elektronisk via vores ansøgningssystem senest 24. september 2017. Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 40.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
 

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

Randers Kommune har cirka 8.500 medarbejdere. Vi arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. Miljø- og teknikområdet i Randers Kommune dækker over en bred vifte af service og opgaver inden for miljø, natur, landbrug, trafik, veje, grønne områder, ejendomsdrift mv. I alt er ca. 600 medarbejdere beskæftiget inden for området, som har et samlet årligt driftsbudget budget på over 300 mio. kr. Vi arbejder hver dag på at vedligeholde og udvikle Randers Kommunes fysiske omgivelser og sikre en korrekt og sikker sagsbehandling. Vi leder efter løsninger og skaber resultater. Vores medarbejderstab spænder vidt – fra ufaglærte til højt specialiserede akademikere. Udgangspunktet for os alle er et fælles fundament, der skaber en klar retning for arbejdet og binder organisationen sammen i et udviklende fællesskab.