Studiejob i Kultur og fritid

Arbejdsfeltet spænder bredt over en vifte af opgaver inden for kulturområdet herunder sport og idræt

Kultur og fritid i Randers kommune søger en studerende til idræts- og facilitets området.
Kultur-og fritidsafdelingens arbejdsfelt spænder over en bred vifte af opgaver inden for kulturområdet herunder sport og fritid. Blandt afdelingens opgaver er support af foreninger og faciliteter samt planlægning og afvikling af events.
 

Hvad tilbydes du?

I Kultur og fritid vil du arbejde sammen med konsulenter indenfor idrætsområdet. Deres fokus er support og udvikling af bredde- og eliteidræt samt uorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter. Du vi ligeledes arbejde sammen med kolleger, der servicerer foreninger og faciliteter i forhold til tilskud, drift og vedligeholdelse.

Foran os ligger en opgave med at lave en udviklingsstrategi for idrætsfaciliteter. Den løser vi i samarbejde med DIF og DGI Facilitetsudvikling. Formålet med at lave strategien er bedre udnyttelse af ressourcerne, flere og bedre idrætsfaciliteter for pengene, mere strategisk anvendelse af faciliteterne, bedre kapacitetsudnyttelse og synergi mellem idrætterne.
 
Det er i dette ”projekt”, du vil få din første opgave, der er beskrevet herunder. DIF og DGI vil i samme opgave være ansvarlige for en visionsproces med inddragelse af haller og foreninger. Du vil således gennem dette studiejob få øget dit kendskab og netværk til både foreninger, faciliteter og konsulenter i nationale forbund. Efterfølgende kan der komme andre opgaver på idrætsområdet.

Dine opgaver:
  • Kortlægge og udarbejde facilitetsdatabase for idrætshaller, baner, skoler, natur, parker, skove, klubber. (Hvilke faciliteter har vi, hvad rummer de, hvor ligger de)
  • Kortlægge kapacitetsudnyttelse haller og udeanlæg (jf. bookingoplysninger og ikke den reelle anvendelse)
  • Databehandle
  • Sammen med arbejdsgruppen, deltage i planlægning og afviklingen af workshops
  • Bidrage til den skriftlige del af udviklingsstrategien
  • Herudover skal du, efter behov, deltage i andre opgaver både af analyserende og sekretærlignende karakter.

Kvalifikationer:
  • Systematisk tilgang til opgaver
  • Overblik men også blik for detaljen
  • Er fortrolig med Excel og dataanalyse
  • Er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
  • Er studerende på en idrætsfaglig eller samfundsvidenskabelig uddannelse - gerne sidst på bacheloren eller i starten af kandidaten.

Arbejdssted: Laksetorvet (Randers kommunes administrationsbygning), 8900 Randers C.
 

Løn- og ansættelsesforhold

Studiejobbet er en midlertidig stilling på et år med 12 timer/uge i et år, hvor vi forventer at du er på kontoret cirka 2 gange pr. uge, hvilket selvfølgelig kan tilpasses i fx eksamensperioder.
 
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation
 

Interesseret?

Så send din ansøgning senest den 6. marts 2017 via linket på www.randers.dk under stillingsopslag og denne stilling. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 14. marts.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til kultur og fritid, Birgitte Strøbeck 8915 1076 eller Jesper Jakobsen på tlf. 89 15 18 97.
 

Søg stillingen

Tilbage til joboversigt

I Randers Kommune hører kulturområdet under Sundhed, Kultur og Omsorg. Vi arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. På kulturområdet samarbejder vi med frivillige og foreninger, arbejder inden for kunst- og kulturområdet og har ansvaret for bibliotekerne i kommunen og for kulturinstitutioner som Værket og Museum Østjylland. Vi er medarbejdere med en række forskellige funktioner. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.